Sæt kursen mod en fremtid til søs !          

Informationsdag om HF-Søfart

Trækker havet i dig? Vil du gerne have en uddannelse til søs? Vil du være den, der bestemmer? Så skal du starte på en spændende maritim uddannelse på Svendborg Søfartsskole.

Der er mange veje/muligheder for at nå målet. Du kan enten blive kyst- eller sætteskipper; hvilket giver mulighed for at sejle som skibsfører eller styrmand om bord på mindre handelsskibe, eller du kan fortsætte, indtil du får en skibsføreruddannelse, hvor du kan blive fører af de største container- og tankskibe i verden.
Alle de maritime uddannelser kan kombineres, så du selv kan bestemme hvilket uddannelsesniveau, du ønsker at opnå.

Livet til søs er spændende. På havet føler man naturkræfterne, de kan både være smukke og skræmmende. Derfor er den uddannelse, vi tilbyder; også tilrettelagt. så du bliver i stand til både fagligt og menneskeligt at klare hverdagen til søs.
Dansk søfart er blandt verdens førende, og når du kommer rundt i verden, vil du opdage, at vi som nation er højt værdsat på grund af den kvalitet og præcision, som altid har været dansk skibsfarts kendetegn.